Søren Kjeldsen modtager Den Gyldne Golfbold 2015.

Golfspilleren Søren Kjeldsen blev i dag hædret med Sportsjournalisternes og Made in Denmarks Gyldne Golfbold. Den 40­-årige nordjyde blev valgt som modtager, på baggrund af en fremragende sæson og ikke mindst sejren i Irish Open.

– Efter mange måneder uden tilfredsstillende resultater, vandt Søren Kjeldsen i maj måned en imponerende titel i Irish Open, efter et vildt drama i voldsomt blæsevejr på en af Europas mest karismatiske golfbaner, Royal County Down. Dertil opnåede Søren desuden tre andenpladser i sæsonen, bl.a. i Made in Denmark, så selvom der var flere andre stærke kandidater til Den Gyldne Golfbold 2015, så var Søren Kjeldsens resultater ikke til at komme udenom, siger Michael Lermark, formand i Sportsjournalisternes Golf Klub, der hvert år står for uddelingen af Den Gyldne Golfbold.

Søren Kjeldsen slutter året i top 50 på verdensranglisten og kan dermed se frem til deltagelse i flere af de største turneringer i 2016, bl.a majorturneringen The Masters i april måned.

– Jeg er utrolig stolt over at modtage Den Gyldne Golfbold i år. Ikke mindst fordi det bestemt ikke er svært at få øje på en masse andre gode resultater i dansk golf i år. Både Nicole Broch Larsen, Emily Pedersen og Thorbjørn Olesen har leveret flotte resultater, udtaler Søren Kjeldsen om hæderen.

– Og så er jeg stolt, fordi jeg i denne sæson fik gravet mig selv ud af det måske dybeste hul, jeg har været i rent karrieremæssigt. Sidste år var min måske dårligste sæson, og så at komme tilbage og stå som modtager af Den Gyldne Golfbold i år, det er en dejlig belønning for al det hård slid, som jeg og de folk jeg har omkring mig, har lagt, siger Søren Kjeldsen.

Der er i år 50. gang, at Den Gyldne Golfbold bliver uddelt. Første gang var i 1966, hvor Hans Stenderup modtog bolden. Det er anden gang, at Søren Kjeldsen bliver hædret med Den Gyldne Golfbold, første gang var i 2008.

Nyhedsbrev tirsdag 8. december 2015

Flere nyheder.

  • Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold

    Nicolai Højgaard har i en alder af bare 22 år vundet Danmarks fornemste golfhæder to gange. Mandag modtog han…

  • Nanna Koerstz Madsen vinder Den Gyldne Golfbold 2022

    Nanna Koerstz Madsen fra Smørum Golfklub blev onsdag hædret med den fornemste pris i dansk golf - Den Gyldne G…

  • Marcus Helligkilde vinder den fornemste hæder i dansk golf

    Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2021 går til Marcus Helligkilde. Det blev afsløret mandag i Idrættens H…

  • Den Gyldne Golfbold 2020 til Emily Pedersen

    Den professionelle golfspiller Emily Pedersen fik mandag overrakt Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2020 s…

  • Den Gyldne Golfbold for 2020 bliver først overrakt næste år

    Sportsjournalisternes Golf Klub har valgt at udskyde beslutningen om, hvem der skal modtage dansk golfs fornem…

  • De danske EM-piger modtager Den Gyldne Golfbold 2019

    Den mest betydningsfulde pris i dansk golf tilfalder i år de seks danske pigespillere, der hentede en historis…

  • Den Gyldne Golfbold går til VM-vinderne

    Den Gyldne Golfbold 2018 gik til John Axelsen, Rasmus Højgaard og Nicolai Højgaard, der sammen vandt det først…

  • Lucas Bjerregaard modtager Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold

    Lucas Bjerregaard blev onsdag eftermiddag tildelt Den Gyldne Golfbold 2017. Lucas Justra Bjerregaard vandt i …

  • Sportsjournalisternes og Made in Denmarks Gyldne Golfbold går til VM-vindere

    Tirsdag den 20. december 2016 blev Sportsjournalisternes og Made in Denmarks Gyldne Golfbold overrakt for 51. …

Galleri